Om Brønshøj Sommer Jazz

Brønshøj Sommer Jazz er en årlig begivenhed, som finder sted over 3 dage, i hjertet af Brønshøj, på plænen ved torvet. Festivalen præsenterer hvert år 10-15 jazzorkestre, der spiller musik over en bred palette lige fra elektronisk ungdomsjazz til inderlig vokaljazz. Hvert år er der også koncerter for børn. Festivalen består på grundlag af en lang række fonde og private erhvervsdrivende, der støtter musikken og festivalens tilblivelse. Desuden støtter Brønshøj Husum Lokaludvalg og Københavns Kommune. Se årets bidragsydere i bunden af siden.

Under festivalen er det altid muligt at nyde en kold øl, en god kop kaffe og en lækker bid mad fra lokalområdet. Festivalen er normalt en del af Copenhagen Jazz Festival, men er i år rykket til august pga. corona.

Normalt er Brønshøj Sommer Jazz en gratis begivenhed, som man støtter ved at gå i baren. I år vil der være mange ekstra omkostninger pga. corona, og derfor er vi nødsaget til at tage entré. Det er dog til gode lokale priser.

Børnekoncerter og Ung Jazz er gratis.
Vil man deltage i festivalen kan man købe 3 forskellige billetter, der alle koster 100 kr.

·       Billet fredag aften

·       Billet lørdag eftermiddag

·       Billet lørdag aften

Brønshøj Sommer Jazz har til formål at bruge musikken til at skabe kulturel mangfoldighed, diversitet, nysgerrighed og til at udvide horisonter.