Velkommen til
Brønshøj Sommer Jazz 2020

Det er med stor begejstring, at vi for andet år i træk kan præsentere Brønshøj Sommer Jazz 2020. Vi har armene helt i vejret over, at det kan lykkes på trods af diverse udfordringer med COVID-19. Det kan det, fordi vi må være i gården foran Pilegården, hvor vi kan have overblik over publikum. Til forskel fra sidste år, vil der være billetsalg til nogle af koncerterne, så vi ved hvor mange gæster der er. Bare rolig! Vi har nabopriser.

Brønshøj Sommer Jazz står for en smeltedigel af kvalitetsmusik præsenteret i en af Københavns mest mangfoldige bydele. Formålet er at nå bredt ud med musik, der har kunstnerisk tyngde og en stærk formidlingsevne. Vi vil nå ud til ung som gammel, høj som lav. For i musikkens favn, hænger vi alle sammen sammen.

Brønshøj Sommer Jazz er en festival med fokus på:
Formidling, originalitet, kvalitet og diversitet.